Nyheder

Demokrati og DUSK-net


Temaet ’nutidens unge’ dannede rammerne om 3 dage med oplæg, workshops, hygge og … mobilfrie zoner, da årets første DUSK-net arrangement løb af stablen d. 4.-6. november.

Ishøj Ungdomsskole var selvfølgelig med, da der skulle diskuteres digital dannelse, sociale medier og dét, at være ung i Danmark.

”Vi tager altid en gruppe unge med til DUSK-net. Det er en rigtig god mulighed for at styrke de unges forståelse for demokrati og for at de unge kan netværke med andre unge i Danmark”, siger Erkan Cakmak, der var leder på turen.

Netværk var der masser af – både under workshops og til festen – og de mobilfrie zoner klarede de unge uden problem!

Fra d. 21.-23. April 2017 skal vi her på Ishøj Ungdomsskole være værter for arrangementet. Og hvem ved, måske de mobilfrie zoner skal i spil igen?

DUSK-net står for Danske UngdomsSKoleelevers Netværk, og er et landsdækkende politisk uafhængigt netværk for unge i ungdomsskolen